Helgenbilleder

Billedlige fremstillinger af helgener vil man næsten altid finde i katolske kirker. I Vor Frue Kirke er der i sideskibet til venstre for døbefonten en skulptur af den hellige Josef sammen med Jesus som barn, og bagest i kirken på hver sin side af orgelet ses to statuetter af henholdsvis apostlene Peter og Paul.

En helgen er en kristen, som har levet sit liv på en sådan måde, at det kan tjene som forbillede for andre kristne. Det er kirken, der afgør, om en person kan kaldes hellig efter sin død. Det sker ved en helgenkåring, hvorved kirken anbefaler helgenen som forbillede og forbeder i Himlen for de troende.

Det er katolsk tro, at man som kristen kan bede om en helgens forbøn i et bestemt anliggende, og at vi som kristne kan have glæde og gavn af at betragte helgenernes liv og gerninger og lade os inspirere af, hvad de har tænkt, sagt og udrettet i deres tid. Helgener er lige så forskellige som alle andre mennesker. Nogle har udrettet store ting i deres levetid, andre har gennem et stilfærdigt og ydmygt liv vist os, at man ikke behøver at have usædvanlige evner for at nå frem til hellighed.

Frans af Assisi (1181–1226) er et godt eksempel på en helgen, som efterlod sig et imponerende livsværk, men som gjorde det netop i kraft af, at han for sit eget vedkommende gav afkald på alle materielle goder for helt at kunne tjene Gud og mennesker.

Der findes også danske helgener. Den store danske naturvidenskabsmand og senere biskop Niels Steensen (1638-1686) blev saligkåret i 1988. Efter en enestående videnskabelig karriere, der gjorde ham berømt i hele Europa, valgte han at opgive naturvidenskaben til fordel for et liv i Kirkens tjeneste. For Niels Steensen var der ingen modsætning mellem videnskabelig erkendelse og religiøs tro. Det er ham, vi skylder ordene: »Skønt er det, vi ser – skønnere er det, vi erkender – skønnest af alt er det, vi ikke fatter.«

I den apostolske trosbekendelse bruges udtrykket »de helliges samfund«. Udtrykket hentyder til, at alle medlemmer af Kirken – både nulevende og afdøde – tilhører ét stort fællesskab. Ved dåben er de kristne blevet »en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk« (1 Pet 2,9). Og ligesom vi på jorden kan bede for andre mennesker – for dem, vi er sammen med her og nu, eller for de afdøde, som er gået forud for os – således kan også helgenerne, som er hos Gud, gå i forbøn for os.

Kirken har i nyere tid ofte fremhævet, at et helligt liv ikke er forbeholdt nogle få udvalgte. Kaldet til hellighed gælder alle og omfatter alle aspekter af menneskelivet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *