Menighedsrådsvalg 2026

Afholdelse af valg til menighedsråd og udpegning til pastoralrådet

Der afholdes valg til menighedsråd i Bispedømmet København søndag den 22. marts 2026, jf. § 2, stk. 2 i Vedtægt for valg af menighedsråd i Bispedømmet København. I menigheder, hvor søndagsmessen fejres lørdag den 21. marts 2026, finder valghandlingen sted både lørdag og søndag. Efter valget sker der udpegning af medlemmer til pastoralrådet.

Information om menighedsrådsvalg søndag, den 22. marts 2026

Valgret har enhver katolik i Bispedømmet, som senest på valgdagen den 22. marts 2026 er fyldt 16 år og som senest den 22. februar 2026 er optaget på menighedens valgliste.

1.0 Valglisten

Valglisten er fremlagt til gennemsyn på kontoret i præstegården , Præstøvej 29, 4700, Næstved i perioden 6. januar til 22. februar 2026. Hvis du ikke står på valglisten og er bosiddende i sognet eller har løst sognebånd hertil, kontakt sognepræsten eller formanden for valgstyrelsen, så du kan blive registreret som medlem af sognet. Klage over ikke at være optaget på valglisten sendes til valgstyrelsens formand på gabriellaszirmai@outlook.dk  senest den 2. marts 2026, kl. 16:00.

2.0 Valgbarhed

Valgbar er enhver katolik i Bispedømmet København, som

  • Har stemmeret og
  • er tilmeldt den centrale kirkeskatteordning i Den Katolske Kirke i Danmark og
  • ikke har mistet sin valgbarhed ved at bringe sig i et sådant forhold til Kirken, at vedkommende må anses for uegnet til at beklæde offentligt hverv i Kirken

3.0 Kandidater til menighedsrådet og Pastoralrådet

Der skal vælges 7 medlemmer til menighedsrådet. Senest søndag den 22. februar 2026 kan enhver valgbar person skriftligt til formanden for menighedens valgstyrelse foreslå én eller flere kandidater, herunder sig selv. Blanket til opstilling kan fås hos valgstyrelsen samt i Bilagssamlingen på katolsk.dk. Blanketten skal underskrives af kandidaten, som samtykke til opstilling.

Der skal udpeges 1 medlem til Pastoralrådet i udpegningsområde 49 – XII samt om muligt en eller flere suppleanter. Enhver valgbar person kan melde sig som kandidat helt op til udpegningsmødet.

4.0 Kandidatlisten

Listen over kandidater til menighedsrådsvalg vil fra den 26. februar 2026 blive fremlagt til gennemsyn på adressen: Præstøvej 29, 4700, Næstved

Klager over kandidatlisten skal være skriftlige og være modtaget af formanden for valgstyrelsen senest den 2. marts 2026, kl. 16:00. De nærmere regler for klage og anke samt adresserne på klage- og ankeinstanser kan ses hos formanden for den lokale valgstyrelse. Den endelige kandidatliste sættes op i kirke og menighedslokaler.

5.0 Brevstemmeafgivning

Er du forhindret i at møde frem på valgdagen, kan du afgive brevstemme fra søndag den 11. marts 2026 ved henvendelse til formanden for valgstyrelsen i forbindelse med søndagsmessen. Du kan senest afgive brevstemme dagen inden valgets afholdelse, den 21. marts 2026.

6.0 Regler for valgets gennemførelse

De nærmere regler for valget til menighedsråd og udpegning til Pastoralrådet ligger på kontoret i præstegården og kan ses i forbindelse med messerne eller ved kontakt til formanden for valgstyrelsen.

7.0 Orienteringsmøde om valget

ORIENTERINGMØDE OM VALGET

Der vil være et kort orienteringsmøde under kirkekaffen efter messen den 1. februar 2026 kl 11.

8.0 Formand for menighedens valgstyrelse

Henvendelse til den lokale valgstyrelses formand, Gabriella Szirmai kan ske på e-mail: gabriellaszirmai@outlook.dk

for mere information se bispedømmets hjemmeside https://www.katolsk.dk/valg2026