
1. NOVEMBER 2026 → ALLE HELGEN
Efter højmessen mødes vi – alle, der ønsker det – på kirkegården – for at bede for vore afdøde. Firmanderne bedes om at være med til bønnen på kirkegården.
Efter bønnen på kirkegården er alle velkomne til kirkekaffe.
I eftermiddag kl. 15.30 er der en børnemesse, som er særligt tilrettelagt for børn. Efter messen er der hyggeligt samvær. Mange tak til alle, der er med til at forberede både messen og samværet bagefter
I morgen – den 2. november – er det Alle Sjæles dag, hvor Kirken mindes alle troende afdøde. Her i vores kirke beder vi rosenkrans for vore afdøde kl. 17.00, og kl. 17.30 fejrer vi messen, hvor vi især mindes alle de pårørende, som er døde i løbet af det seneste år.
På onsdag – den 4. november – mindes vi den hellige Karl Borromæus. Kl. 17.15 er der Mariaandagt, og kl. 17.30 fejrer vi messe.
På fredag, den første fredag i november, fejrer vi Jesu Hjerte fredag. Der er tilbedelse fra kl. 16.45, og kl. 17.30 fejrer vi messe.
Næste søndag – den 8. november – fejrer vi festen for Laterankirkens indvielse. Lørdag kl. 19.00 fejrer vi en reciteret søndagsmesse. Søndag kl. 9.30 beder vi rosenkrans og kl. 10.00 fejrer vi højmesse.
Det er Pavens dag næste søndag. Kollekten, der optages denne dag, går til de såkaldte Peterspenge.
Efter højmessen er der førstekommunionsundervisning.

