Meddelelser for den aktuelle uge findes under ‘nyeste’
Gudstjenestetider under ‘gudstjenester’
Indbydelse til undervisning mhp. første-kommunions-modtagelse og firmelse under ‘undervisning’

Sognepræstens prædiken:

20. september 2026 → 25. ALMINDELIGE SØNDAG I KIRKEÅRET

Kære alle sammen! Kan I huske en situation, hvor I har tænkt: ”Det er da ikke fair!”?

To børn hjælper derhjemme. Det ene arbejder en hel time, det andet kommer først til sidst og hjælper i ti minutter. Bagefter får de begge en is. Det første barn protesterer straks: ”Det er ikke fair! Jeg har arbejdet meget mere!”

Vi forstår godt barnet. For vi mennesker ser ofte på fortjeneste og sammenligning: Hvem har gjort mest? Hvem har fået mest?

Det er netop det, vi møder i dagens evangelium. Men Jesus viser os, at Gud ser anderledes på mennesket, end vi gør. Vi ser på fortjeneste og sammenligning. Gud ser på behov og kærlighed. Gud giver ikke efter vores fortjeneste, men i sin kærlighed.

Til de første arbejdere siger husbonden: ”En denar.” De ved altså på forhånd, hvad de får. Til de andre siger han: ”Jeg skal betale jer, hvad der er ret.” De ved det ikke. De må stole på ham.

Vi vil gerne vide på forhånd, hvad vi får. Vi vil gerne kunne sammenligne. Men Gud siger ikke altid på forhånd, hvad han vil give os. Han beder os om at stole på ham.

Og måske kan det hjælpe os til også at se anderledes på vores eget liv. For nogle gange kan vi tænke: ”Gud har givet mig for lidt.” – Hvorfor har jeg ikke fået flere evner? – Hvorfor er jeg ikke lige så dygtig som ham eller hende? – Hvorfor har jeg ikke fået de talenter, som andre har?

Vi kan komme til at sammenligne os med andre – og være utilfredse med det, Gud har givet os. Og endda siger vi, at Gud er uretfærdig. Men Guds ord siger i dag noget vigtigt til os: Gud ved, hvad vi har brug for – også når vi ikke selv kan se det.

Gennem profeten Esajas siger Gud til os: ”Mine planer er ikke jeres planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren.”

Jeg forstår ikke altid Guds planer. Jeg forstår heller ikke, hvorfor nogle mennesker må leve med så meget fattigdom og lidelse. Det gør ondt, og jeg har ikke et enkelt svar på det. – Men jeg stoler stadig på Gud.

Gud lover os ikke, at vi altid vil forstå hans veje. Men han lover, at han vil høre os. Det hører vi så smukt i indgangsverset til dagens messe. Det er nogle stærke ord. Gud siger: ”I hvilken nød de end råber til mig, vil jeg svare dem, og deres Gud vil jeg være for evigt.”

Det betyder ikke, at Gud giver os alt det, vi ønsker os. Men han giver os det, vi har brug for – også når vi ikke selv kan se det.

Derfor må jeg også lære at tage imod mig selv, sådan som Gud har skabt mig. Med mine evner og mine begrænsninger. Med det, jeg kan – og det, jeg ikke kan.

Jeg behøver ikke være som en anden for at være værdifuld i Guds øjne.  Gud har givet mig mit liv, med alt hvad det rummer, og han vil gå med mig.

Og det er netop det, Jesus vil lære os i dag: Vi skal ikke hele tiden se på, hvad de andre har fået. Vi skal tage imod det, Gud har givet os, og stole på, at han ved, hvad vi har brug for.

For Guds veje er ikke altid mine veje. Men hans hjerte er altid vendt mod mig.