Meddelelser for den aktuelle uge findes under ‘nyeste’
Gudstjenestetider under ‘gudstjenester’
Indbydelse til undervisning mhp. første-kommunions-modtagelse og firmelse under ‘undervisning’

Sognepræstens prædiken:

7. juni 2026 → kristi allerhelligste legemes og blods fest

 

Kære brødre og søstre! I dag fejrer vi en af Den katolske Kirkes største fester: Kristi Legemes og Blods Fest. Man kunne spørge: Hvorfor har Kirken afsat en hel festdag til Eukaristien? Vi fejrer jo messen hver søndag, ja hver dag! Svaret er enkelt: Fordi Eukaristien er Kirkens største skat.

Hvis vi – katolikker her i Danmark – virkelig opdagede det på ny: at Eukaristien er Kirkens største skat, så ville Kirken se anderledes ud. Så ville livet i vore familier og menigheder også se anderledes ud.

Flere ægtefæller ville finde tålmodighed til at begynde på ny. Flere forældre ville finde styrke til deres ansvar. Flere ensomme ville opdage, at de ikke er alene. Og flere unge ville få mod til at svare ja, når Gud kalder dem til præstedømmet eller det gudviede liv. – Og så ville vi ikke først og fremmest spørge: “Har jeg tid til messen?” men: ” Hvordan kunne jeg undvære mødet med Jesus i Eukaristien?”

Da Jesus skulle forlade sine disciple, efterlod han dem ikke blot nogle ord eller en bog. Jesus gav dem sig selv. Og han sagde ikke: ”Dette brød symboliserer mit legeme.” Han sagde: ”Dette er mit legeme.” Han sagde ikke: ”Denne vin minder om mit blod.” Han sagde: ”Dette er mit blod.”

Jesus Kristus ønskede at blive hos os på den mest konkrete måde, der findes – som mad og drikke til vores liv. I dagens evangelium siger han noget, som har chokeret dem, der lyttede til ham: ”Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham.”

Vi har hørt disse ord så mange gange, at vi næsten ikke lægger mærke til, hvor ufattelige de er. Jesus siger ikke: ”Den, der tror på mig, vil jeg hjælpe.” Han siger ikke: ”Den, der følger mig, vil jeg velsigne.” Han siger: ”Jeg bliver i ham.”

Prøv et øjeblik at standse ved disse ord. Den levende Gud ønsker at bo i menneskets hjerte. Skaberen ønsker at være så nær sit skaberværk, at han giver sig selv som føde. Hvilken kærlighed!

En bog kan læses. Et minde kan huskes. Et billede kan betragtes. Men brød er til for at blive spist. Derfor efterlod Jesus os ikke kun ord, som vi kunne læse, men sig selv som brød, som vi kan leve af. Han ønskede at være hos os. Ja, endnu mere: Han ønskede at være i os. Derfor giver han sig selv som brød. Derfor siger han: ”Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen.”

Når vi modtager den hellige kommunion, modtager vi ikke blot en gave fra Jesus. Vi modtager Jesus selv. Og hver gang vi går frem til alteret, opfyldes disse ord igen: ”Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham.”

Måske er det godt i dag at stille sig selv nogle spørgsmål: Er Eukaristien stadig en skat for mig? Eller er den blevet en vane? Når jeg går frem til kommunion, ved jeg da, hvem det er, jeg modtager? Længes jeg efter Jesus, sådan som Jesus længes efter at være hos mig?

Næsten alle kirkens helgener havde én ting til fælles: en stor kærlighed til Eukaristien. Hvorfor? Fordi de ikke så kommunionen som noget, men som nogen, nemlig Jesus selv. For dem var det ikke et stykke brød. Det var Jesus. Den hellige Johannes Maria Vianney sagde engang, at hvis vi virkelig forstod, hvem der venter på os i tabernaklet, ville vore hjerter briste af glæde.

Måske er det også derfor, vi nogle gange går glip af noget vigtigt. Vi vænner os til det hellige. Vi vænner os til messen. Vi vænner os til kommunionen. – Men Jesus vænner sig aldrig til os. – Hver gang vi kommer til ham, giver han sig selv på ny.

Og hvad betyder det så i vores hverdag? For det første betyder det, at vi aldrig står alene. En kvinde, som bærer et stort ansvar både i familien og på arbejdet, fortalte engang: ”Jeg går meget gerne til messe. Ofte kommer jeg med sorg, frygt eller uro. Når jeg går hjem, er problemerne ikke væk. Men jeg mærker, at noget er blevet anderledes. Jeg føler fred og tillid i mit hjerte.”

Men Eukaristien betyder også, at vi lærer at se anderledes på menneskene omkring os. Når vi modtager Kristi legeme, bliver vi selv en del af Kristi legeme. Vi kan ikke modtage Jesus ved alteret og samtidig være ligeglade med vores næste.

Den hellige Moder Teresa sagde ofte, at hun først modtog Jesus i Eukaristien og derefter gik ud for at møde den samme Jesus i de fattige. Den kærlighed, vi modtager ved alteret, skal leves i vores hjem, i vore familier, på vore arbejdspladser og i mødet med dem, som har brug for os.

Kære alle sammen! I dag takker vi Gud for den største gave, han har givet sin Kirke. Ikke en idé. Ikke en filosofi. Ikke blot et minde. Men sig selv – som føde og drik for vores liv her på jorden.

Må denne fest forny vores kærlighed til Eukaristien. Må Helligånden opflamme på ny vores længsel efter Jesus i Eukaristiens Sakramente. Må vores oplevelse af Jesu tilstedeværelse i Eukaristien styrke vores tro, så vi midt i vores hverdag mærker: Jeg er ikke alene. Jesus er hos mig. Og han bliver i mig. Jeg behøver ikke at bære livet alene!