Meddelelser for den aktuelle uge findes under ‘nyeste’
Gudstjenestetider under ‘gudstjenester’
Indbydelse til undervisning mhp. første-kommunions-modtagelse og firmelse under ‘undervisning’

Sognepræstens søndagsprædiken:

17. november 2024 → 33. sØNDAG I KIRKEÅRET

Kære menighed! Dagens evangelium kan fylde os med frygt og måske endda skabe en dommedagsstemning. ”Efter den store trængsel skal solen formørkes, månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen …” – Bibelforskere har meget at sige om dette afsnit af Markusevangeliet. Og der findes mange og omfattende kommentarer til disse Jesu ord.

Men jeg vil gerne foreslå, at vi forsøger at læse og fortolke dagens evangelium helt personligt, som om dette budskab var sagt kun til mig, til mit liv, til min livsvej. – Hvert menneske bliver i sit liv konfronteret med kriser og sorg, angstfølelser og smerte. Og netop søndagens evangelium peger på de mørke sider i livet – og disse findes i ethvert liv. Guds ord er altid meget realistisk og direkte. Det pynter ikke på vores liv og foregiver ikke noget for os.

Men dagens evangelium er ikke Bibelens eneste budskab; heller ikke nu i denne time. Det står side om side med Daniels Bog og Hebræerbrevet. Og evangeliets budskab bliver forkyndt, hørt og modtaget under fejringen af Jesu Kristi død og opstandelse – under eukaristien!

Ja, evangeliets budskab er alvorligt og lyder måske truende. Men sammen med de andre bibeltekster og fejringen af eukaristi skinner der et løfte igennem – løftet, som vi lever med siden Jesu død og opstandelse!

Ingen af os ved, hvornår noget uventet kan ramme os. Det kan komme som lyn fra en klar himmel – et uheld, en sygdom, en pludselig afsked, en dyb krænkelse fra nogen, vi stolede på … – I disse mørke måneder er der ofte også en udefinerbar frygt, der overvælder mennesker – uden varsel, udløst af stress, mangel på lys eller ubehagelige oplevelser fra fortiden …

Som sagt, Guds ord skjuler ikke livets mørke sider og øjeblikke. Vi behøver heller ikke at undre os over, at der er sådanne dystre og tunge tider på vores jordiske pilgrimsfærd! – Men hvis vi kun fokuserer på disse øjeblikke, mister vi Guds fulde budskab til os af syne – et budskab, der er glædeligt og fuld af håb; et budskab, som kan løfte os og give os styrke!

I dagens tekster, i Guds ord til os i dag, finder vi flere spor af håb, der kan give os lys, mod, trøst og tillid!

Hvor er det smukt at høre profetierne fra Daniels Bog! Mennesker, ”der førte mange til retfærdigheden”, dvs. mennesker, der førte andre på livets vej, en vej efter Guds vilje, vil lyse som stjerner! Hvilken opmuntring for os i dag, især i vort livs mørke tider! Tænk på nattehimlen fyldt med stjerner! – ”En stjerne blev født!” – Det er løftet ved en kristens dåb! Vi er lovet at være ”stjernebørn” – selv når mørket lægger sig over sindet! Derfor minder Guds ord os om den stjerneklare himmel – også her i denne kirke!

Og hvilken trøst er ordene fra Hebræerbrevet! Intet menneske er fri for skyld, og ofte belaster også vor egen skyld vores sind.  – Men nu, som det lyder i dagens anden læsning, er menneskets synd sonet! Lad os derfor ikke stirre på vores skyld eller fortidens synder! Lad os rette vores blik mod vores Frelser, han som har forliget os med Gud og som i dag fjerner vor skyld og synd, hver gang, vi beder ham om det!

Kære menighed! Guds ord, som er sandheden fra Himlen, giver os lys og trøst. Også i dag! Bibelteksterne forsikrer os, at der i al menneskeligt mørke – altså også i vore personlige mørke tider – findes et håb – et lysende håb, som bærer os i alle livssituationer! De forkynder en Gud, som blev menneske og oplevede frygt, smerter og mørke – vi kender hans bøn i Gethsemane Have og også hans råb på korset! Men han oplevede også håb og lys – og det midt i hverdagen, som på Tabor bjerget; og til sidst i opstandelsens herlighed!

Den kommende advents- og juletid vil på ny minde os om dette håbets lys i vores liv. Lad os prøve at være mere opmærksomme på de mange håbets tegn, som Gud sender os! Og lad os stole på Jesu ord! Himmel og jord skal forgå, men Jesu ord skal ikke forgå! – Når vi bevarer hans ord i vore hjerter, bliver vi selv til håbets tegn, der udstråler lys, trøst og glæde. Og så bliver vi til vejvisere for mange – og til velsignelse!