Redemptoristerne

Redemptoristerne i verden og i Danmark

Redemptoristerne er et katolsk ordenssamfund grundlagt i 1732. Navnet kommer af det latinske redemptor (forløser), altså Kristus Forløseren. Inden for den katolske kirke er der i århundredernes løb grundlagt mange forskellige ordener, både for mænd og kvinder. Fælles for dem alle er, at deres medlemmer aflægger løfte om at følge de evangeliske råd: fattigdom (man giver afkald på personlig ejendom), lydighed (man forpligter sig til at leve efter ordenens regel og adlyde sine foresatte) og ugift stand (alle medlemmer af en orden lever i cølibat, ordenen og menigheden er deres »familie«).

Hver orden har sin egen regel, der foreskriver, hvordan ordenens medlemmer skal leve, hvilke opgaver de særligt bør tage sig af osv. Nogle er indadvendte, dvs. hovedsagelig optaget af bøn, meditation eller teologiske studier, mens andre ser det som deres opgave at varetage mere udadvendte funktioner i kirken og i samfundet, f.eks. sjælesorg, sygepleje eller undervisning.

Til disse sidste hører redemptoristerne, der er stiftet af den hellige Alfonso de Liguori (1696-1787). Han blev født i nærheden af Napoli og voksede op i en adelig familie. Som 27-årig afbrød han brat en lovende karriere som advokat for at hellige sig et kald som præst og missionær. Sideløbende med et omfattende teologisk forfatterskab arbejdede han utrætteligt for at udbrede Evangeliet i den fattige landbefolkning. Om sig selv sagde han engang, at han aldrig havde holdt en prædiken, som ikke var umiddelbart til at forstå for selv den enfoldigste i menigheden. Alfonso de Liguori oplevede i sin levetid megen modgang på forskellige fronter, men holdt til det sidste fast ved sit livs opgave: at drage omsorg for og bringe Evangeliet ud til de fattige og marginaliserede i samfundet. Han blev helgenkåret i 1839.

Redemptoristerne betragter Klemens Maria Hofbauer (1751-1820) som deres »2. grundlægger«. Han blev præsteviet i ordenen i en alder af 34 år og arbejdede derefter 20 år i Polen. Han var den første, der etablerede redemptoristerne nord for Alperne. I 1808 opløste Napoleon de religiøse ordener i Polen, og Hofbauer måtte flytte til Wien, hvor han imidlertid snart vandt indpas i kulturelle, akademiske og politiske kredse, således også i romantikerkredsen omkring Friedrich Schlegel. Han kæmpede bestandig imod statens kontrol over Kirken, og han siges endda at have udøvet en diskret, men ikke ringe indflydelse på Wienerkongressens behandling af kirkelige anliggender. Ved sin død blev han især mindet som de fattiges og den studerende ungdoms ven. Han blev helgenkåret 1909 og senere ophøjet til skyts-helgen for Wien. Eftertiden har givet ham tilnavnet Warszawas apostel.

Redemptoristerne arbejder i dag i 60 forskellige lande. I 1999 talte ordenen ca. 5600 medlemmer (lægbrødre, præster og teologistuderende). De første redemptorister kom i 1899 til Odense, hvor man samlede de mange polske sæsonarbejdere på Fyn og straks begyndte at bygge en ny kirke (Sankt Albani Kirke). I 1901 kom redemptoristerne til København. De etablerede sig på Amager, hvor de også byggede en ny kirke (Sankt Annæ Kirke) og åbnede en skole.

I perioden 1939-1950 arbejdede de danske redemptorister både i Nykøbing Falster og i Malmø. 1922 overtog ordenen sjælesorgen for Næstved og omegn.

Redemptoristerne virker også i et vist omfang blandt de mange polske, philippinske og vietnamesiske katolikker i Danmark de steder, hvor de ikke har ansvaret for sjælesorgen.

Redemptoristernes forstander i Danmark er pater Wieslaw Podlach.

Man kan finde mere om redemptoristerne på den internationale hjemmeside:
www.cssr.com