Sognepræsten skriver

Meddelelser for den aktuelle uge findes under ‘nyeste’
Gudstjenestetider under ‘gudstjenester’
Indbydelse til undervisning mhp. første-kommunions-modtagelse og firmelse under ‘undervisning’

Sognepræstens søndagsprædiken:

14. JUlI 2024 → 15. almindelige søndag i læseår B

”Han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav.” – Jesus sender de tolv ud for at de må forkynde budskabet om Gud og kalde folk til omvendelse. Men han forbyder dem at tage noget med – ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet …Det lyder meget voldsomt. – Også jeg, som præst, har da brug for nogle flere ting til at udøve min tjeneste end bare en stav, som jeg faktisk ikke har …

Kære menighed! Vi kunne godt overveje, hvorfor Jesus forlangte sådant et radikalt afkald af sine disciple. Men jeg vil gerne, i stedet for at se på det, disciplene ikke måtte tage med, se på dét, de fik med på vejen. For det overser vi ofte. Og dog ud over de stykker bagage, som de ikke må tage med, bliver der også nævnt noget andet. Jesu disciple fik noget med på vejen, som var vigtigere end en skjorte, en taske eller penge.

Og disse stykker bagage giver Jesus også os – om vi lever i en familie eller om vi bor alene, er præst eller tilhører et ordensfællesskab. Enhver af os, som er her, har den opgave, ja, er forpligtet til at give Jesu budskab videre – både med liv og ord. Og til denne opgave bliver vi udrustet med nogle stykker bagage, ligesom disciplene dengang. Derfor vil jeg så gerne gøre os opmærksomme på disse stykker bagage.

Hvad er det så, disciplene fik? Jeg kan se tre stykker bagage, som de fik med på vejen.

Det første er fællesskabet. ”Han udsendte dem to og to.” – Én, som er undervejs – især på nogle krumme og besværlige veje – véd, hvor vigtigt det er at have en rejsefælle. Når jeg kommer ind i vanskelige situationer, har jeg brug for et pålideligt menneske – én, som jeg kan stole på, én, som kan støtte og råde mig, én, som jeg kan dele mine oplevelser, glæder, nød og sorger med.

Jesus havde de tolv om sig. Han sendte dem ud to og to. Og Jesus grundlagde Kirken som fællesskab, for at vi ikke behøvede at leve alene og kæmpe hver for sig. – Kære alle sammen! At leve i Kirkens fællesskab er en stor gave – især i vore dage, hvor der er så mange mennesker, der lever alene og er ensomme! Vi kan spørge os selv: Hvordan har jeg det med Kirkens fællesskab, som vi fik som gave fra Kristus? Er jeg taknemmelig for det? Hvordan bidrager jeg til, at livet i min menighed bliver mere og mere til et pulserende liv i fællesskab, hvor vi har interesse for hinanden og hvor vi støtter hinanden?

Det andet stykke bagage, som disciplene fik med på vejen, var fuldmagten. ”Han gav dem magt over de urene ånder.” Hvor end Jesu disciple taler eller handler i Jesu navn, dér virker Jesu Kristi kraft! I deres optræden bliver Guds virke håndgribeligt, konkret – Gud, som tilgiver, som elsker, som helbreder, trøster og støtter. – En god bekendt af mig, sagde engang, at hun hver gang, hun skulle besøge nogen, bad Jesus: ”Jesus, jeg er kun et svagt menneske, men virk du igennem mig, elsk du igennem mig, trøst du igennem mig!”

”Han gav dem magt over de urene ånder.” Hvad er de urene ånder i dag? – Kort sagt: alle tendenser og tilbøjeligheder, som gør én ufri, som tager håb fra én, som fører én væk fra Gud. Og så må vi, som blev begejstrede for Jesu evangelium, hvis ånd og kraft bor i os, hjælpe dem, som er ”besatte af disse urene ånder”. Vi kan igen spørge os selv: Husker jeg, at Gud, Guds kraft, Jesu fuldmagt bor i mig? – Hvordan møder jeg mennesker i min dagligdag? Hvor megen tid tager jeg mig for andre? Virker jeg helbredende? Kan folk igennem mig finde håb igen og opleve Guds fred?

Disciplene gik ud, prædikede, uddrev mange dæmoner og helbredte folk. De har samlet mange gode oplevelser i de mange møder med mennesker. Men de mødte også afslag, tilbagevisning og hårde ord. De blev også fordrevet. Og også til disse svære tider giver Jesus dem et stykke bagage med. Det hedder tillid.

Jesus opmuntrer sine disciple til at bryde op på ny igen og igen. ”Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre.” Men Jesus siger til dem også: ”Er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem”. Hvad betyder det? Dårlige oplevelser og fiaskoer må ikke lamme os og gøre os modløse! Hvis nogen ikke vil modtage Guds kærlighed, må det ikke tage glæden og kraften fra os! Vi må da ikke give op! Vi må gå videre, vi må finde nye områder, nye mennesker, hvor der er brug for Guds ord, hvor Guds budskab bliver taget imod.

Kære menighed! Lige som disciplene dengang, blev også vi udrustet med fællesskab, fuldmagt og tillid. Med disse tre gaver kan vi gå videre og være Jesu modige og troværdige disciple – sammen med Jesus og hans fuldmagt, i fællesskab med andre og i tillid til, at Guds rige vokser og udbreder sig – trods vore begrænsninger, trods nogle fiaskoer, og selv om vi bliver afvist af nogle folk, vi gerne ville bringe Jesu budskab til.