Meddelelser for den aktuelle uge findes under ‘nyeste’
Gudstjenestetider under ‘gudstjenester’
Indbydelse til undervisning mhp. første-kommunions-modtagelse og firmelse under ‘undervisning’

Sognepræstens søndagsprædiken:

29. SEPTEMBER 2024 → 26. søndag i kirkeåret

Kære alle sammen! Når vi vil forblive trofaste over for Jesu evangelium, uden at vi udsletter tekster, som vi ikke er så begejstrede for, så må vi indrømme, at vi ikke kun kan nøjes med at gøre det, som er let, nemt og hyggeligt. – Når vi hører dagens evangelium, kan vi se to – tilsyneladende modsatte – Jesu holdninger: en storsindet tolerance og forståelse, og samtidigt nogle strenge og betingelsesløse krav.

Det ville være dejligt, hvis vi kunne vælge mellem de to Jesu holdninger – alt efter, hvad vi har lyst til. – Men som sagt, når vi vil være trofaste over for Jesu budskab, så skal vi tage begge Jesu holdninger op. Lad os derfor se lidt nærmere på dagens evangelium.

Disciplene kommer meget ophidsede til Jesus: Her er en mand, der gør undere. Han bruger dit navn, Herre, men han hører slet ikke til vores kreds. Her må du skride ind. Du må forbyde ham det. – Og hvad gør Jesus? Han reagerer meget frigjort og helt suverænt. Lad ham være. Ingen, der gør undere i mit navn, vil tale dårligt om mig. Hovedsagen er, at mit navn bliver kendt blandt mennesker.

Noget lignende hører vi fra Moses i dagens første læsning. Josua siger helt ophidset til Moses: Her er to mænd, der ikke har fulgt dine ord om Gud – og nu har de modtaget Guds ånd. Du må skride ind, de er ikke autoriserede af dig! – Moses reagerer helt frigjort og helt suverænt. Han siger: Glæd jer dog, når Guds ånd også virker uden for vores rækker! Den blæser, hvor han vil!

Denne holdning, denne store åbenhed og tolerance betyder dog ikke, at man kan acceptere alt og tillade alt. Lidt længere i dagens evangelium kan vi se, at Jesus er helt ubøjelig, når det går om at fordømme de onde gerninger. Jesu tolerance er ikke den, som tillader alt og er ligegyldig over for det onde. Og her er Jesus meget bestemt og streng: ”Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet … Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild.” – Det her lyder meget alvorligt.

Dagens evangelium viser os Jesus, som én, der er meget åben og samtidig ubøjelig streng. Men alligevel er disse Jesu to holdninger ikke modsatte. Og vi kan ikke vælge den ene for den anden. – I evangeliet kan vi meget tydeligt se, at Jesus altid har den samme holdning: Han nævner tingene ved deres rette navn – det gode er godt og det onde er ondt.

Hvad siger altså Guds ord os i dag? Både Moses og Jesus er forbilleder for tolerance i troen: Læg ikke hindringer i vejen for dem, der gør godt; hovedsagen er, at de står for Guds sag. En sådan tolerance har ikke noget at gøre med ligegyldighed. Både Moses og Jesus havde oplevet Gud, som en Gud, der står os mennesker nær med sin hjælp. Og at tro på en storhjertet Gud passer ikke sammen med intolerance, og slet ikke med fanatisme, som desværre også findes blandt os kristne …

Lad os spørge os selv i dag: Er vi ikke somme tider lidt for hårde over for andre, kun fordi de har nogle andre meninger, en lidt anden måde at leve på, eller tilhører et andet trossamfund? – Somme tider kan man nok blive forundret over, at fromme kristne er så intolerante, ja endda fanatiske. – Men også den anden holdning skal altid ses i sammenhæng med den første. Hvis vi møder noget, som er i strid med Jesu evangelium, så har vi pligten til at nævne det med det rette navn – selv om vi risiker, at blive upopulære. Har vi så mod til med al bestemthed at afsløre det onde?

Lad os i denne gudstjeneste bede Jesus Kristus om at han må hjælpe os med at vi ikke bliver fanatiske, men at vi har en sund og storhjertet tolerance over for Guds virke i andre mennesker, som er anderledes sindede. Og at vi har mod til at afsløre det onde og nævne tingene ved deres rette navn, når de står i modstrid med Guds bud og med det, han har lagt i denne verdens og menneskenes natur.

Og jeg vil gerne afslutte med en lille bøn – et hjertesuk – af Marc Twain: ”Kære Gud, gør de onde mennesker fromme, og de fromme lidt rarere!”