Meddelelser for den aktuelle uge findes under ‘nyeste’
Gudstjenestetider under ‘gudstjenester’
Indbydelse til undervisning mhp. første-kommunions-modtagelse og firmelse under ‘undervisning’

Sognepræstens prædiken:

9. november 2025 → laterankirkens indvielse

I dag fejrer vi ikke en helgen, ikke en begivenhed fra Jesu liv – men en bygning: Laterankirken i Rom. Det kan måske virke mærkeligt at fejre en bygning – af mursten og marmor, en bygning, som de færreste af os nogensinde har besøgt.

Laterankirken i Rom er en meget gammel kirke – faktisk den ældste af de store basilikaer. Og denne kirke kaldes ”alle kirkers moder og hoved”.
Derfor fejrer hele den katolske Kirke denne dag. Laterankirken er ikke blot Roms domkirke – pavens egen katedral som biskop af Rom – men også et tegn på enheden mellem alle kristne fællesskaber og Peters efterfølger, som samler os i én tro og ét Guds folk.
Når vi i dag fejrer denne kirkes indvielse, fejrer vi altså ikke murene i sig selv, men det, denne kirke – som Guds hus – symboliserer: for det første, at Gud ønsker at bo midt iblandt os, og for det andet, at vi som fællesskab af troende er Guds levende tempel i verden. Og når vi kan se det, bliver festen pludselig meget nærværende. For den handler ikke kun om Rom – den handler om os, her og nu!

Bibellæsningerne i dag hjælper os til at forstå det: Ezekiel ser i sin vision, hvordan livets vand strømmer ud fra templet og gør alt levende. Paulus minder os om, at vi selv er Guds tempel, og at Guds Ånd bor i os. Og Jesus viser os, at det sande tempel ikke længere er bygget af sten, men er hans egen krop – revet ned på korset og rejst op på tredje dag, for at vi kan finde Gud dér, hvor Jesus bor midt iblandt os.

Kære menighed! Når vi ser på, hvad Bibelen fortæller os i dag, kan tre ord føre os gennem denne fest: taknemmelighed – åbenhed – sendelse. Tre ord, som hjælper os til at leve som Guds levende tempel i verden.

Lad os begynde med taknemmelighed. Vi kan takke for alle kirker, vi har her i vores land – og selvfølgelig for denne vores Sankt Knuds Kirke / Vor Frue Kirke. Vore kirker er steder, hvor mennesker i årtier eller århundreder har bedt, grædt, sunget og fejret sakramenterne.

Hver eneste sten i denne Sankt Knuds Kirke / Vor Frue Kirke rummer et stykke fælles troshistorie. Her er børn blevet døbt, unge blevet firmet, ægtepar har givet hinanden deres løfte, og vi har taget afsked med dem, vi elsker.

Alt det gør vores kirke til et levende vidnesbyrd om Guds trofasthed midt i hverdagen. Så lad os i dag sige på ny: Tak, Gud, for dette hus, hvor vi kan mødes med dig og med hinanden.

Det andet ord er åbenhed. Paulus siger til os i dag: ”I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer.” Det er et stærkt udsagn. Det betyder, at Gud ikke kun bor i et helligt rum – han bor i dig og i mig. At være Guds tempel betyder at være åben for hans nærvær og lade ham virke i os og gennem os – også i hverdagen: i familien, på arbejdet, blandt venner.

Men ligesom Jesus i evangeliet renser templet, kan vi også have brug for at rense vores indre tempel – at fjerne alt, der forstyrrer vores forhold til Gud, som bor i os: travlhed, selvoptagethed, løgne, utaknemmelighed, utilfredshed eller manglende tillid.

Mange unge og deres forældre prioriterer sport eller andre aktiviteter frem for søndagsmessen. At være åbne for Gud kan derfor betyde at vi sætter søndagsmessen og fælles fejring af vores tro højere end andre aktiviteter. At være åbne for Gud kan også betyde at tage et øjeblik i stilhed i stedet for altid at fylde dagen med støj. Eller at tilgive nogen, vi har holdt fast i en gammel vrede imod. Det handler om at gøre plads for Gud, så han kan bo i os med sin fred. Lad os i dag bede: Herre, gør os endnu mere åbne for dit nærvær i os.

Når vi åbner os for Gud, er vi ikke kun kaldet til at lade ham virke i os selv. Vi bliver også sendt ud i verden. Og netop det leder os til det tredje ord: sendelse. Ezekiel ser i sin vision et tempel, hvorfra der strømmer vand, som giver liv. Hvor end vandet når, bliver alt grønt og levende.

Sådan skal det være med os: Når vi er fyldt af Guds nærvær, længes vi efter at gå ud og bringe liv og håb. Når vi besøger en syg, når vi tager os tid til at lytte til et menneske, der har det svært, når vi viser tålmodighed eller barmhjertighed – da flyder der ”vand” fra templet. Det er Gud, der virker gennem os! Lad os i dag bede: Herre, send os ud med din kærlighed og livgivende Ånd, så vi kan lade dit livgivende vand flyde gennem os, og bringe liv og håb til verden.

Kære alle sammen! Vi fejrer festen for Laterankirkens indvielse. Lad os fejre med taknemmelighed for vores kirke – her på stedet og for verdens Kirke; med åbenhed for, at Guds Ånd bor i os og virker i vores liv; og med længsel efter at lade Guds liv strømme videre ligesom vandet fra Ezekiels tempel – til dem vi elsker og til dem, der har brug for håb, fred og kærlighed.