Meddelelser for den aktuelle uge findes under ‘nyeste’
Gudstjenestetider under ‘gudstjenester’
Indbydelse til undervisning mhp. første-kommunions-modtagelse og firmelse under ‘undervisning’

Sognepræstens søndagsprædiken:

8. SEPTEMBER 2024 → 23. søndag i kirkeåret

Kære alle sammen! Har I nogensinde været modløse, deprimerede eller fortvivlede? – Jeg er sikker på, at hvis I skulle svare på dette spørgsmål og kunne fortælle her om sådanne øjeblikke i jeres liv, ville der ikke være nogen, som ikke mindst en gang blev modløs, deprimeret eller fortvivlet – og måske ikke kun et par stunder, men dage, uger, måneder igennem … Måske er der nogen iblandt os, der oplever en sådan tilstand lige nu … I en sådan tidsrum synes alt at være mørkt, trist og håbløst. Der kommer angst og bange spørgsmål: Hvordan skal det gå videre? Har Gud forladt mig? Er min tro for svag? Er dét, jeg gør forkert, meningsløst?

På baggrund af en sådan modløshed skal vi høre dagens første læsning. Den er rettet til modløse: til Israel i det babyloniske fangenskab, i landsforvisning, langt fra deres hjemland. Til dem bliver det sagt: ”Vær stærke, frygt ikke! Nu kommer jeres Gud! Han kommer og frelser jer!”

Men sådanne ord midt i modløsheden, midt i fortvivlelsen, er ikke let at tage imod. Tværtimod! Sådanne ord kan endda udløse aggression og beskyldning: Det er da en billig fortrøstning, en utopisk fantasi! Hvor er så denne Gud? Hvor er dog hans hjælp?

Men Israel har tidligere gjort sine erfaringer med Gud. Gud har befriet dem fra Ægypten og ført dem igennem ørkenen. Han nærede dem på underfuld måde. Og dét er baggrunden for at profeten Esajas kan forkynde dette budskab til de fangne og fortvivlede Jøder. ”Lod jeres Gud jer dengang i stikken? Nej! Stol på ham! Han vil hjælpe jer også i denne uoverskuelige og meget svære situation.”

”Se, jeres Gud! Han kommer og frelser jer!” – Profeten Esajas forsikrede det fortvivlede folk om Guds nærhed og hans omsorg. Men han pegede også – allerede dengang, ca. 800 år før Kristi fødsel – på fremtiden, på ham, som vi i dag ved om, at han virkelig blev sendt fra Gud og som selv var Gud: på Jesus Kristus, vores Forløser!

I dagens Evangelium ser vi Esajas profeti gå i opfyldelse: Jesus kom for at åbne døves ører og lade stummes tunger juble. Han helbredte mange og gjorde deres liv meningsfuldt og lyst, så at mennesker sagde: ”Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”

Kære alle sammen! Dagens gode budskab siger til alle modløse og fortvivlede: Husk hvor meget godt Gud allerede har gjort for dig! Vær stærk, frygt ikke! Gå til Gud! Gå til Jesus Kristus, din redningsmand! Stol på ham! Se, nu kommer han – i messen som Livets Brød, i Guds ord, i bodens sakramente, i dine medmennesker, i dit hjertes stilhed …

Har I nogen folk i jeres familie, naboer, kollegaer eller venner, som er modløse og fortvivlede? – Sådanne mennesker må vi hjælpe, som folk i dagens evangelium har hjulpet den døve. – Det var ikke den døve selv, der kom til Jesus. Det var andre mennesker, der hjalp ham med det: ”Folk kom til Jesus med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham.”

Hvis vi vil hjælpe modløse mennesker, så siger Guds ord os: Gør ikke mange ord – et modløst menneske tåler det dårligt. I skal bringe dette menneske til Jesus! Enten idet I indbyder det til bøn, til messen, til bodens eller de syges salvelsens sakramente, eller idet i bringer dette menneske åndeligt, i bønnen, til Jesus. – I hvert fald skal dette menneske opleve vores interesse, vores bistand og vores støtte – først og fremmest med vores liv, vores bøn og med vore gode og opbyggende ord. – Gennem os virker Jesus selv! Han sender os for at vi skal forkynde hans glade budskab og for at han kan helbrede og opbygge folk igennem os.

Og jeg ønsker for os alle, at Gud – i de tider, hvor vi selv vil have det svært – vil sende os mennesker, som vil have et godt ord til os, som vil støtte og hjælpe os i vor modløshed og fortvivlelse, og som vil skænke os et nyt håb og mod til at gå videre. – Lad os allerede nu i denne time Guds ord røre ved vort eget hjerte: ”Sig til de urolige hjerter: Vær stærke, frygt ikke! Nu kommer jeres Gud! Han kommer og redder jer!”