Meddelelser for den aktuelle uge findes under ‘nyeste’
Gudstjenestetider under ‘gudstjenester’
Indbydelse til undervisning mhp. første-kommunions-modtagelse og firmelse under ‘undervisning’
Som webmaster har jeg foreslået sognepræsten, under dette link på hjemmesiden, mandag at indlægge sin prædiken for den forgangne søndag . . .
Han synes, det er en god ide. Så derfor:
21. april:
4. SØNDAG I PÅSKEN
Den gode Hyrdes søndag
Evangelium: Johannes 10, 11-18
Ingen prædiken tilsendt
(Biskoppeligt hyrdebrev)
14. april:
3. SØNDAG I PÅSKEN
Evangelium: Lukas 24, 35-48
”I skal være vidner om alt dette.” –
Sådan lyder den afsluttende sætning i dagens evangelium. –
”Også I skal være vidner om mig!” – sådan kunne Jesus faktisk tilføje her og nu.
”I er mine vidner! I er vidner om opstandelsen i dag!” –
Ja, kære alle sammen, vi alle, som blev døbt i Jesu navn og som nu fejrer hans død og hans opstandelse, er kaldede til at være vidner. – ”I skal være vidner om mig!”
Evangeliet, budskabet om Jesus Kristus, har brug for vidner – mennesker, der ikke kun skriver kloge artikler og bøger, der ikke kun diskuterer om troen og religionen, men frem for alt mennesker, der har mødt Jesus; mennesker, der har oplevet Jesus og hans virke i gudstjenesten, i bodens sakramente, ved at høre eller læse Biblen; mennesker, der har mødt og oplevet ham og hans fred i en stille bøn, i forsoningen med et andet menneske, i en opmuntrende og trøstende samtale, eller da de helt uventet blev rørt af hans tilstedeværelse og hans fred i deres hjerte …
Ved sådanne oplevelser, ved sådanne møder med Kristus, bryder pludseligt vort hjerte i brand, og vi føler en intensiv længsel efter at dele denne hjertets ild, denne indre glæde og begejstring med andre.
”Ja …” vil nu måske sige nogen, ”men sådanne oplevelser gør mig jo ikke til et vidne om Jesus Kristus, om opstandelsen, om min tro på det evige liv. –
Til at være et vidne om troen på opstandelsen, skal man da have påskevisheden gennem en særlig oplysning eller en guddommelig inspiration.
Men jeg?
Jeg er jo ofte i tvivl
og bliver plaget af skepsis og megen usikkerhed!”
Og hvad så? –
Netop derfor befinder du dig i godt selskab!
Ikke kun i dagens evangelium, men i alle påskeberetningerne siges der – næsten fortløbende, at disciplene var fulde af frygt, angst, skepsis og tvivl. –
At være vidne om Jesus Kristus og om hans virke vil ikke sige at man skal være fuldkommen!
Disciplene selv er det forbløffende bevis på, at de er vidner til noget, der ikke rigtigt kunne få ind i deres hoveder. –
Apostlen Peter siger ikke: ”I kan bygge på vores overbevisning – på vores veludarbejdede argumenter.” Men han siger simpelt hen: ”Vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt!” (ApG 4,20)
Vi kan ikke lade være at fortælle om det, vi har oplevet!
Også vi, kære menighed, kan og må ikke tie om det, vi har oplevet i vore møder med Gud, med Jesus Kristus, med Guds Moder – i bønnen, i gudstjenesten, i læsningen af Biblen, på retræte, og også på sygehuset eller på plejehjem, i møder med syge og døende mennesker!
Vi kan og må ikke lade være at tale om, hvad vi har oplevet på vores trosvej!
Og vi har ikke kun troen på Kristus at give videre, men også håbet, som troen, ja, som Kristus selv skænker os! Og dette håb kan bære os! – Dette troens håb hjælper os at holde vanskelige og smertefulde livsperioder og situationer ud. For dette håb er en gave fra den opstande Herre, som viser os, at det ikke er menneskelig ondskab, ikke smerten og heller ikke døden, der har det sidste ord – selv om de kan gøre forfærdeligt ondt, men Gud, som er livets Gud, befrier og kærligheden selv!
Jeg har selv oplevet adskillige vidnesbyrd om troen på opstandelsen.
Jeg tænker på en pensioneret pilot, der besøgte mig sammen med sin kone. Han havde lige fået at vide, at han kun havde et par uger tilbage at leve. Sammen med sin hustru forberedte han en rigtig opstandelsesgudstjeneste ved sin egen begravelse. Han ordnede også mange ting i husstanden, så hans kone skulle have det muligst nemt efter hans død. Og han sagde til mig: ”I disse dage siger vil helt bevidst til hinanden: På gensyn! Vi ses snart!” Og han tilføjede: ”Tiden flyver så hurtigt …”
Jeg tænker på en kvinde, som jeg havde mange gode samtaler med. Hun fortalte mig: ”Jeg havde et meget lykkeligt ægteskab og det gjorde mig altid meget glad, når jeg kunne se ind i min mands glade øjne. Men jeg havde aldrig set en sådan lykke i hans øjne, som jeg så i det øjeblik, da han døde! – Han så noget eller nogen, som jeg ikke kunne se. Siden min mands død og hans overlykkelige øjne ved jeg, at der er en ubeskrivelig lykke på den anden side af tærsklen til vores død.
”I er mine vidner! I er vidner om opstandelsen!” –
Disse ord siger den opstande Herre i dag til os. –
Kære alle sammen!
Hvem ellers skal være vidne om Kristus og om opstandelsen, hvis ikke vi?
Vi er kaldede til at fortælle det, vi selv har hørt og oplevet!
Som Jesu Kristi bordfæller i brødets brydelse kan vi – uden åndshovmod – betragte os selv som vidner om Jesus Kristus,
om hans tilstedeværelse i vort liv,
om hans virke og om opstandelsen. –
Vi kan ikke lade være at fortælle om det, vi har oplevet. –
Hvad ville du gerne fortælle om?