Meddelelser for den aktuelle uge findes under ‘nyeste’
Gudstjenestetider under ‘gudstjenester’
Indbydelse til undervisning mhp. første-kommunions-modtagelse og firmelse under ‘undervisning’

Sognepræstens prædiken:

18. maj 2025 → 5. Søndag i påsken

Kære alle sammen! Tre budskaber fra dagens bibellæsninger har rørt mig på en særlig måde. De lyder som tre grundtoner i en melodi – en melodi, der spilles igennem hele vores kristne liv.

Det første budskab – den første tone – stammer fra dagens første læsning fra Apostlenes Gerninger og lyder: ”Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.”

Det andet budskab stammer fra Johannes´ Åbenbaring – fra dagens anden læsning: ”Nu er Gud hos menneskene. Han vil tørre hver tåre af deres øjne.”

Og den tredje tone lyder i dagens evangelium: ”Elsk hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.”

Trængsler, trøst og kærlighed – det er den kristne virkelighed – også her i Danmark, i 2025. Vi møder trængsler og bekymringer, vi møder modstand, ligegyldighed og ideologier, som presser sig på og ikke stemmer overens med Jesu budskab. Nogle af os kristne føler os alene i troen. Andre kæmper i familien, på arbejdet, med sygdom eller smerter. At være katolik i Danmark i dag er ikke altid let – vi er ikke så mange og bliver ofte underkendt.

Men midt i alt det, vi bærer i vore hjerter og har bragt med os til denne gudstjeneste, lyder trøsten fra Åbenbaringsbogen – en stemme fra Himlen: ”Nu er Gud hos menneskene.” Ikke bare engang i fremtiden – men allerede nu! Johannes´ Åbenbaring peger frem mod det, der skal komme – men det åbner vore øjne for det, der allerede nu sker: Gud er allerede trådt ind i vores verden i Jesus Kristus – og han er her stadig.

Det betyder: Midt i vore trængsler og tårer er Gud nær! Og det forandrer alt! For vi er ikke alene. Og han vil tørre hver tåre. Ikke nødvendigvis ved at fjerne alt ondt med det samme – men ved at være hos os i alle trængsler og al modstand. Med sin kærlighed, sin styrke og sin fred.

Og netop derfor kan vi – i kraft af denne Guds nærhed – gøre det, Jesus kalder os til i evangeliet: ”Elsk hinanden.”
”Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.” – Det lyder smukt, men det er ikke let. At elske i hverdagen kræver mod, ydmyghed, tålmodighed og ofte offer. Det kræver, at vi ser den anden – ikke med vore egne øjne, men med Kristi blik. Det kræver, at vi ikke venter med at elske, til vi føler for det – men bevidst vælger at elske, fordi han først har elsket os.

En, som levede netop dette, var den hellige Edith Stein – jøde, filosof, konvertit, katolik, karmelit, martyr. Hun levede i en tid med had, med mørke og dødbringende ideologier. Hun valgte frivilligt at dele jødernes skæbne under nazismen og blev ført til Auschwitz. Men hun forlod aldrig kærlighedens vej. Hun skrev: ”Jo mørkere natten bliver omkring os, desto mere må vi holde Guds lys brændende i os – gennem kærlighedens gerninger.”

Hun kendte trængslerne – men i sin tro vidste hun, at Gud var hos hende. Og i den trøst fandt hun styrke til kærlighed: til at elske, hjælpe, holde ud, tilgive.

Kære alle sammen! Det er vejen også for os. Her i Danmark. I vores hverdag. Det er også vejen for dig, der oplever vanskeligheder, udfordringer, skuffelser, modstand og misforståelse. På din vej til det himmelske fædreland bliver du i dag mindet om, at Gud er dig nær, at han er hos dig, og at der er nogle særlige steder – som denne kirke her – hvor vi kan mærke hans tilstedeværelse på en særlig måde. Og det giver dig kraft til at gå videre med mod og kærlighed – i små gerninger, i det stille liv, i hverdagen.

Må vi i dag blive fornyet og styrket på vores livsvej. Må denne vidunderlige og dybt bevægende melodi – om trængsler, trøst og kærlighed – løfte os op og give os mod og glæde til at gå videre.