Den katolske messe

Præsten læser messe foran det fritstående alter med ansigtet vendt mod menigheden. Bordpladen er i overensstemmelse med gammel skik fremstillet af natursten. Det har en symbolsk betydning, at Herrens bord skal være som en klippe. Med til traditionen hører, at der under bordpladen er nedlagt helgenrelikvier. Alteret skal endvidere være dækket med mindst én dug. Under gudstjenesten er der anbragt tændte lys og et kors på alteret.

Enhver er velkommen til at overvære højmessen eller en hvilken som helst anden gudstjeneste i den katolske kirke, men kun katolikker kan modtage nadveren. Dette sidste er ikke et udtryk for ugæstfrihed. Fejringen af messen er midtpunkt og højdepunkt i katolikkens liv. En forudsætning for, at man kan modtage sakramentet, er derfor, at man helt uden forbehold bekender og tror det, som den katolske Kirke lærer. Der er altså ikke og kan foreløbig ikke være nadverfællesskab mellem den katolske Kirke og andre kristne trossamfund – trods gode og hjertelige økumeniske kontakter kirkerne imellem.

Messen indledes med ordets tjeneste (skriftlæsninger, Evangelium, trosbekendelse, forbønner). Læsningerne og forbønnerne læses af medlemmer af menigheden, og som regel har præsten hjælp af en eller flere ministranter, som f.eks. rækker ham brød, vand og vin under messen. Det er også ministrantens opgave at sørge for røgelseskarret. Røgelse anvendes under messen som tegn på tilbedelse eller ved indvielse af offergaverne.

Messens anden hoveddel er Eukaristien. Eukaristien (ordet er græsk og betyder taksigelse) er et mysterium, som den kristne tradition har forsøgt at indfange med en hel vifte af ord: nadver (dvs. aftensmåltid), kommunion, Eukaristi, messe, sakramente, offer osv. Det er Jesus Kristus selv, der, aftenen før han skulle dø på korset, indstiftede den hellige Eukaristi. Han gjorde det for at give os mennesker del i sin lidelse og opstandelse. I hver eneste messe fejrer vi påskemysteriet, dvs. Jesu offerdød på korset og hans opstandelse. Under brødets og vinens skikkelse modtager menigheden Jesus Kristus selv. Jesu offer på korset og messeofferet på alteret er ifølge katolsk tro ét og det samme. Derfor er messen det fuldkomne offer, hvor Jesus selv er både præst og offergave. I messen forener vi vor lovprisning og vore personlige ofre med Jesu ene, fuldkomne offer.

Dette og meget mere indeholder messen. Det er grunden til, at kirken pålægger de troende at gå til messe hver søndag og mindst én gang om året at modtage alterets sakramente. Messen afsluttes med velsignelse og bortsendelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *