Bagest i kirken vil man lægge mærke til de fire døre, der fører ind til de to skriftestole. Præsten sætter sig i den ene side og er adskilt fra den skriftende af et gitterværk. Det sikrer en vis anonymitet, men man kan også vælge at aflægge skriftemål f.eks. i et værelse i præstegården, hvis man foretrækker en mere personlig kontakt.
Skriftemålet, eller bodens sakramente, er lige så gammelt som Kirken selv. Under skriftemålet bekender man sine synder for præsten og modtager tilgivelse fra ham på Guds og Kirkens vegne. Det er katolsk tro, at Gud altid er villig til at tage imod synderen uanset forseelsens art. Kun den viede præst har fuldmagt til at give syndsforladelse (absolution), men en forudsætning for, at skriftemålet er gyldigt, er, at den skriftende virkelig angrer sin synd og oprigtigt ønsker at forsone sig med Gud.
Katolikker er pålagt at gå til skrifte, hvis de har noget alvorligt på samvittigheden. men flere katolikker bruger skriftemålet som en anledning til, at man med jævne mellemrum ransager sin samvittighed, »gør status« og bringer orden i sit forhold til Gud og sine medmennesker.