Dåben

Til højre for alteret står døbefonten. Det er glædeligt, at katolikker og protestanter gensidigt anerkender hinandens dåb. Dåben er et sakramente, altså mere end et symbol.

I sakramenterne er det Gud, der handler og tilbyder mennesket sin nåde og kærlighed. I dåben bliver vi Guds børn. At blive et Guds barn betyder at blive sat i det rette forhold til Gud, det forhold der er Guds oprindelige plan med mennesket. Dette forhold kan nærmest sammenlignes med et barns forhold til sin far. I dåben tager vi således imod Guds udstrakte hånd og indleder et livsfællesskab med Ham.

Guds løfte til os er, at Han altid vil være hos os med sin hellige Ånd for at hjælpe og vejlede os. Vores forpligtelse består i at tage imod Hans nåde og lade den blive frugtbar i vores liv. Det er forældrenes og faddernes opgave at hjælpe barnet til at opdage den gave, det har modtaget i dåben, ved at opdrage det i den kristne tro.

Selve dåbshandlingen er meget enkel. Den består i, at præsten tre gange hælder vand over barnets hoved og samtidig siger: »NN, Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«. Dåbens symbolsprog er forståeligt for alle mennesker til alle tider: vand renser og giver liv. Vi bliver renset for vore synder og får del i Guds nåde. I den katolske kirke er det ligeledes skik inden selve dåben at salve barnet på brystet med en særligt indviet olie. Efter dåben salves barnet med krisam på issen. Krisam er oliven- eller anden planteolie iblandet vellugtende salve. Olien er velsignet af biskoppen, og dens symbolske betydning er, at barnet får styrke i Helligånden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *